Stemmer fra Diasporaen
BILLETPRIS: 150 kr. inkl. gebyr
Dato: lørdag D. 24. januar 2026
Tid: Kl. 20.00
Døre og bar åbner: KL. 19.00
Varighed: 2 timer (inkl. pause)
Venue: Taastrup Teater & Musikhus
Pladser: Unummererede siddepladser
  • 24.
    jan. '26
    lørdag
  • Stemmer fra Diasporaen
    - Aftenens konferencier: Haifaa Awad

Stemmer fra Diasporaen: Koncert med Nour Amora, Abeer Albatal, Amer Dahbar, Tarek Alfaham, Fahed Chugri og Jack Sabbagh.

Haifaa Awad er konferencier på aftenen.
 

Glæd dig til en aften fyldt med musikalsk magi, når seks enestående musikere, som Nour Amora har samlet, mødes på scenen og forener deres unikke klange og baggrunde i en koncert, der bevæger sig mellem tradition og fornyelse.

 

Nour Amora, har Palæstinensisk-syrisk baggrund og er klassisk udannet guitarist fra Syrien. Han er ansat som musiklærer, der formidler musik til børn i syv børnehaver i Bøgebakken i Rudersdal Kommune. Han spiller også oud som sit andet instrument, har optrådt på nogle af de største scener i Mellemøsten og Europa. Siden sin ankomst til Danmark i 2014 har han skabt et musikalsk fællesskab i København, hvor han med sit orkester på UNION forener musikere fra hele verden i en lyd, der både rummer rødder og nye horisonter.
 

Abeer Albatal Syrisk sangerinde, specialiseret i klassisk arabisk musik, med en særlig interesse for at genoplive oldtidssprog fra sit hjemland (assyrisk og syrisk) samt for at opføre sange på andre verdenssprog som armensk, indisk og kinesisk. Hendes kunstneriske vision fokuserer på at skabe fusionsmusik, der blander klassisk arabisk sang med forskellige globale traditioner. Abeer har optrådt ved adskillige koncerter og festivaler i Syrien, Libanon, Tyskland, Belgien og Nederlandene og har samarbejdet med forskellige ensembler og kulturelle projekter.


Tarek Alfaham er fra Aleppo men bosat i Berlin. Han er en virtuos trommeslager, der har spillet med nogle af de største arabiske stjerner. Han har turneret verden rundt, fra USA til Australien, og bidraget til både jazz- og verdensmusikscener med sin dynamiske og energiske rytmik.


Fahed Chughri er bosat i Hamburg og er en sanger og guitarist, der formår at forene publikum i et fælles musikalsk øjeblik. Hans varme stemme har fyldt teatre i Damaskus og andre arabiske hovedstæder, og han har begejstret publikum i hele Europa med sin intense tilstedeværelse og evne til at skabe nærvær gennem musikken.


Jack Sabbagh er bosat i Holland. Han mestrer kanun - det traditionelle strengeinstrument, som han har spillet på store scener, bl.a. i Operaen i Damaskus. Han er prisvindende musiker, dedikeret underviser og en vigtig stemme i bevarelsen og udviklingen af den klassiske arabiske musiktradition.


Amer Dahbar er bosat i Tyskland og er en syrisk percussionist, der begyndte sin musikalske rejse i børneorkestret i Yabroud i 1995 og senere studerede ved det Syriske Institut for Musik, hvorfra han dimitterede i 2012. Han har arbejdet som musiklærer og spillet med Alkabani Band samt det anerkendte Ornina Orchestra. Amer har optrådt på en lang række internationale festivaler - fra Oslo Jazz Festival og Roskilde Festival til Glastonbury i England - og har med sin musik repræsenteret den rige mellemøstlige kulturarv på scener verden over.

Sammen skaber de seks musikere en koncert, der inviterer dig med på en rejse gennem mellemøstlige melodier, improvisationer, rytmer og øjeblikke af ren musikalsk poesi.


Haifaa Awad
Den her aften har vi fornøjelsen af at have Haifaa Awad som vores konferencier.
Haifaa er læge, debattør, aktivist og forfatter - og hun brænder for retfærdighed og menneskerettigheder. Hun blev kendt, da hun under den syriske borgerkrig rejste til Syrien som frivillig læge og skrev stærke dagbøger om sine oplevelser - dagbøger, der senere blev udgivet som bøger. I dag er hun forkvinde for SADA(en forening for dansk-syriske sundhedspersonale og for Mellemfolkeligt Samvirke.

 

Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus 

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup 

Spilledato & tid: Lørdag d. 24. januar 2025 kl. 20.00 (Baren og dørene til salen åbner kl. 19.00) 

Billetpris: 150 kr. (inkl. gebyr) 

Pladser: Unummererede Siddepladser

ADRESSE

Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup

ARRANGØR
Taastrup Teater & Musikhus
Tlf.: 43352770
E-mail: billetter@htk.dk
Hjemmeside: https://teaterogmusik.dk/









ADRESSE

Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup

ARRANGØR
Taastrup Teater & Musikhus
Tlf.: 43352770
E-mail: billetter@htk.dk
Hjemmeside: https://teaterogmusik.dk/