-
15.nov. '24fredag
- Diana Ross Tribute
– The Sound of Young America
Genoplev ‘The Queen of Pop'’s svedige mooves og lyt til hendes bittersøde popsange som Stop in the Name of Love og Baby Love plus discohits'ene I’m Coming Out og Upside Down.
Nåede du ikke at se hende på Plænen i Tivoli eller til sommerens Smukfest, så får du nu en fremragende alternativ mulighed for at opleve et show, der tager dig med i tidsmaskinen tilbage til 1960'ernes Hitsville USA i Detroit. Et sted, hvor kvarterets børn flokkedes for at få autografer fra kunstnerne. Du vil opleve ‘The Sound of Young America’ fra det legendariske Motown, når vi fejrer 80 års-jubilæet for én af det 20. århundredes store stilskabere: popdronningen Diana Ross.
Koncerten genskaber atmosfæren fra 1950’ernes og ‘60ernes hede sommerdage på West Grand Boulevard i Detroit. Her lå Motowns ‘Hitsville USA’ - et kreativt kraftcenter, hvor sort soul og hvid pop for alvor blev fusioneret.
Tiden og stedet manes frem, hvor pulsen fra Diana Ross & The Supremes råswingende soul- og popgrooves, blev spillet af The Soul Brothers i Studio A. Døgnet rundt blandede musikken sig med lyden af elegante dansetrin, der blev terpet inden de stramt koreograferede Motown-shows blev performet prime time på The Ed Sullivan Show.
Glæd dig til koncerten fra den gyldne tid, hvor evergreens som Can’t Hurry Love, Keep Me Hangin’ On og Love Is Like An Itching blev skabt på samlebånd, og hvor Motown med succes banede vejen for anerkendelsen af og respekten for afroamerikanske kunstnere i det raceopdelte USA. Kom og vær med, når Taastrup Teater og Musikhus for en aften bliver til en stor soul- og popfest for showdivaen Diana Ross og Motown-æraen. Alt sammen bakket op af et højspændt og rågroovende orkester, der spiller gedigen pop og disco som i de gode gamle dage.
De funklende sang-stjerneskud Ayoe Angelica og Feridah Rose synger i front for et orkester fra øverste hylde i dansk musik. Med i købet af alle de gode kendte Diana Ross-hits får du et energisk og udadvendt sceneshow samt elegante nytolkninger af kendte Motownsange, der inspirerede Diana Ross.
Line up
Ayoe Angelica - sang
Feridah Rose - sang
Jesper Løvdal - saxofoner
Thomas Maintz - guitar
Thomas Bornø - keyboards
Morten Ankarfeldt - bas
Ulrik Bisgaard - trommer
Taastrup Teater & Musikhus |
Taastrup Teater & Musik |
Tlf.: 4335 2770 E-mail: billetter@htk.dk Hjemmeside: https://teaterogmusik.dk/ |
|
|
|
|
Taastrup Teater & Musikhus |
Taastrup Teater & Musik |
Tlf.: 4335 2770 E-mail: billetter@htk.dk Hjemmeside: https://teaterogmusik.dk/ |