Det Yderste Hav er ikke noget helt almindeligt band. De repræsenterer en musikstil, der er udviklet over generationer igennem mindst 300 år, og som kommer ud af en barsk og eventyrlig international søfartshistorie. På Fanø er musikken aldrig rigtig blevet til en business med performere på den ene side og tilskuere på den anden. Den er et fælleseje, der kan samle folk af alle aldre, køn og sociale klasser, og hvor dansere og almindelige festdeltagere er lige så vigtige som musikerne. Når Det Yderste Hav spiller uden for Fanø, gør de altid meget ud af at introducere til dansen og inddrage folk i ringen rundt på gulvet, og det resulterer ofte i koncerter, der bliver til timelange fester.

Det Yderste Havs kunstneriske mission er at undersøge og videreudvikle denne særlige musik og kultur. Musikken kan opdeles i to typer: Den melodisk forfinede sønderhoning og den heftige, livlige fannik. Bandet startede som en trio med udgangspunkt i Sønderho på Fanøs sydspids. Violinist og rigsspillemand Peter Uhrbrand, nomineret til Nordisk Råds musikpris, var her flankeret af den klassiske guitarist Jørgen Bjørslev og forfatter og sanger Jeppe Brixvold i lyriske nyfortolkninger, improvisationer og eksperimenter, et element som stadig findes hos Det Yderste Hav.

Senere har bandet drejet sit fokus endnu mere imod musikken som energisk dansemusik og har udvidet besætningen med rigsspillemænd Sonnich Lydom på toradet harmonika og mundharpe og Kristian Bugge på violin samt Claus Carstensen på saxofon og basklarinet og Kirstine Uhrbrand på klaver. I denne formation har Det Yderste Hav "spillet til bal" på bl.a. Tønder Festival, Jelling Musikfestival, Gisselfeld Kultursaloner, Huset i Magstræde, København, og Danish Music Awards 2024 i Odense.

Når Det Yderste Hav spiller ude, har de ofte følgeskab af den såkaldte "Balpatrulje", en frivillig gruppe af unge fra Fanø, som ofte selv spiller musikken, og som blandt andet står for danseundervisning forud for ballet og fører an i dansen til ballet selv. Dette element af videreførsel er vigtigt. Det er en kendt erfaring i søfartskulturer, men også en aktuel kendsgerning for os alle, at fællesskaber nogle gange kan være skrøbelige - eller direkte truede - men også, at de kan overleve igennem tro og vilje. Det Yderste Hav skal gerne være en inspiration for fællesskaber nu og i fremtiden, på Fanø og andre steder.