
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Jeanette Varberg – VIKING – RAN, ILD OG SVÆRD
11. november 2020Kl. 19:00
DKK75Begivenhed Navigation

Med afsæt i sin nyeste bog VIKING - RAN, ILD OG SVÆRD tager Museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg, os med helt tilbage til begyndelsen.
Varberg sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa. Samtidig så tiden en stærk udvikling af de skandinaviske kongedømmer, store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender. Heri spillede også kvinderne en afgørende rolle om end ofte i skyggen af deres mænd.
Mens vi normalt sætter vikingetidens århundreder fra midt i 700-tallet til midt i 1000-tallet, udvider Jeanette Varberg perioden, så vi får et spænd på godt 700 års historie. Baseret på arkæologiske fund og historiske kilder formidles et langt stræk fra 300-tallet til begyndelsen af 1100-tallet.
Arrangør: Høje-Taastrup Bibliotekerne
Spillested: Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup
Spilledato & tid: Onsdag d. 11. nov. 2020 kl. 19.00
Billetpris: 75 kr. (Billetsalget stopper 15 min. før showstart)
Pladser: Unummererede Siddepladser