Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

AFLYST // GinmanBlachmanDahl // Jazz I Uge 3

23. januarKl. 20:00

DKK150

KONCERTERNE I UGE 3 ER AFLYST PGA. COVID-19 NEDLUKNINGEN. ALLE BILLETKØBERE ER ORIENTERET.

I løbet af foråret 2020 udgiver GinmanBlachmanDahl et længe ventet, nyt album (dobbelt vinyl) og spiller i den anledning en række koncerter.

GinmanBlachmanDahl er på mange måder en enestående trio på den skandinaviske jazzscene i 2020.

Bag navnet gemmer der sig tre af landets største musikalske personligheder. Trioen blev som det første danske jazznavn nogensinde udgivet på det legendariske pladeselskab Verve Records.

Trioens afgrundsdybe tillid til magien i improvisationen imellem de tre instrumentalister, er en af grundpillerne i GinmanBlachmanDahl’s åbne musikalske univers. Ophævelsen af grænsen mellem komposition og improvisation gør deres koncerter til en tilstand af nærmest musikalsk telepati.

Hvor mange jazzartister har valgt at fokusere sit udtryk, indenfor en afgrænset del af jazzens forgreninger og subgenrer, vælger GinmanBlachmanDahl frygtløst og modigt et udgangspunkt, som inkluderer hele musikhistorien fra kompleks kompositionsmusik, over jazzens standardrepertoire til nedtonet tidløs minimalisme. Fra stramt pulserende swingbeat til abstrakt opløste frie strukturer. Samtidsmusik som nok har rødder i jazzens klassiske smukke melankoli, men som samtidig peger mod et universelt møde mellem tre virtuose instrumentalister. Et forsøg på at sætte tiden i stå i et selvforglemmelsens øjeblik i musikkens tjeneste. Tre instrumenter taler sammen i et sprog renset for smalltalk og automatismer.

Hver især er de topprofiler i den danske musikbranche. De har alle tre omfattende produktioner bag sig og en ekstrem stor kunstnerisk diversitet og frihed i deres tilgang til skabelsesøjeblikket. GinmanBlachmanDahl indgår også fra tid til anden i udvalgte musikalske møder med andre artister. Her bør nævnes Palle Mikkelborg, Nils Petter Molvær, Claus Hempler og Stephen Riley.

· Lennart Ginman, kontrabas · Thomas Blachman, trommer · Carsten Dahl, piano ·

 

Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: Lørdag d. 23. jan. 2021 kl. 20.00 (Baren og dørene til salen åbner kl. 19.00)

Billetpris: 150 kr. (inkl. gebyr)

Pladser: Unummererede Siddepladser

Detaljer

Dato:
23. januar
Tidspunkt:
20:00
Pris:
DKK150
Køb billetter
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Plads
Taastrup, 2630 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
43352770
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk

Arrangør

Taastrup Teater & Musikhus
Telefon:
43352770
E-mail:
billetter@htk.dk
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk

Andet

EVENT ID
92211

VELKOMMEN

TIL MASSER AF KULTUR I DIN KOMMUNE

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

Kulturhusene og Taastrup Teater har mere end 250.000 gæster hvert år og bruges til koncerter, teater, foredrag, undervisning, udstillinger og meget mere. Husene råder over mere end 35 sale og lokaler, som du har mulighed for at booke. Vi skaber oplevelser i nærheden af dig.

Kulturcenter_300x150px-02 taastrup-teater-300-150Lipperts_300x150px Hedehuset_300x150px