Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Carsten Bang – PUNK!

4. novemberKl. 20:00

DKK300

Begivenhed Navigation

Carsten Bang har aldrig haft en plan, et mål eller noget andet at stræbe efter. Alligevel står han her, med en glorværdig karriere som en af branchens allertungeste drenge, klar med onemanshow nr. 6. Glæd dig til at opleve PUNK! i 2021.

Punk stammer fra Storbritannien, og betegner oprindeligt træ der er rådnet pga. svamp. I midten af 70’erne opstod en ny musikgenre ved samme navn. For mange blev punk en livsstil, og nøgleordene var rå attitude, foragt for pænhed og det etablerede borgerskab.

Lighederne mellem en klassisk punker og Carsten Bang er forsvindende små. Der var måske nok nogle vilde episoder, da Carsten var ung i Kjellerup, men han var aldrig rigtigt tæt på at blive punker. I stedet snublede han over en pæn uddannelse som civiløkonom.

Carsten Bang er mange ting, men er punk én af dem? Graver man lidt dybere, viser der sig at være tre ligheder. Bang har været en del af den danske comedyscene helt fra dens spæde start, nærmere bestemt siden 1991. Nu står han her, knap 30 år senere, med en imponerende karriere og et kæmpe bagkatalog. Han har blandt andet fem vellykkede onemanshows, en karriere som radiovært og en lang række tv-programmer i rygsækken. Bang kan med rette kalde sig en af sværvægterne i dansk stand-up, trods han aldrig rigtigt har haft et mål eller noget bestemt han ville opnå. Med andre ord: Én ”hey ho, let’s go!”-mentalitet. Første lighed mellem Bang og punk!

Men Carsten Bang er ikke – som punk - hverken rå, støjende eller enkel. Til gengæld understreger han, at den enkle glæde og rå energi, der kan opstå i stand-up, på mange måder er ret punk. Lighed nummer to!

”Mange punkbands opstod ved at de så et andet band – så hvor nemt det var – og lavede så deres eget band. Jeg så nogen lave stand-up – så hvor nemt de fik det til at se ud – og trådte så selv op på scenen. For at få mit drug; grinet!” – Carsten Bang.

Ingen skulle fortælle punkerne hvad der var rigtigt og forkert. Det skulle de nok selv finde ud af. Lighed nummer tre! Carsten Bang repræsenterer i dag intelligent og underfundig stand-up fra højeste hylde, med masser af selvironi og skarpe punchlines.

Glæd jer til PUNK!, hvor Carsten Bang skærer helt ind til benet, skruer ned for reglerne, op for de enkle skarpe jokes - og ligesom punkerne, giver finger til regler og strukturer - med et show, hvor det eneste Bang leder efter er sit drug; den rå, rene latter fra publikum.

 

Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus, Bibliotekerne og Høje-Taastrup For Børn

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: Torsdag  d. 4. nov 2021 kl. 20.00 (Dørene til foyer/bar og salen åbner kl. 19.00)

Billetpris (Billetsalget stopper 15 min. før showstart): 300 kr. (inkl. gebyr)

Pladser: Nummererede Siddepladser

Detaljer

Dato:
4. november
Tidspunkt:
20:00
Pris:
DKK300
Køb billetter
Begivenhed Kategori:

Sted

Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Plads
Taastrup, 2630 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
43352770
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk

Arrangør

Taastrup Teater & Musikhus
Telefon:
43352770
E-mail:
billetter@htk.dk
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk

Andet

EVENT ID
92386

VELKOMMEN

TIL MASSER AF KULTUR I DIN KOMMUNE

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

Kulturhusene og Taastrup Teater har mere end 250.000 gæster hvert år og bruges til koncerter, teater, foredrag, undervisning, udstillinger og meget mere. Husene råder over mere end 35 sale og lokaler, som du har mulighed for at booke. Vi skaber oplevelser i nærheden af dig.

Kulturcenter_300x150px-02 taastrup-teater-300-150Lipperts_300x150px Hedehuset_300x150px