Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Fatma Zidan

5. oktober Kl. 20:00

DKK125

Prisvindende arabisk diva aktuel med ny turné

Danskerne får igen i år mulighed for at opleve den herboende egyptiske sangerinde og komponist Fatma Zidan, når hun og hendes ensemble er aktuelle med en række koncerter i løbet af efteråret 2019.

Fatma Zidan er en alsidig kunstner. Med rødderne dybt begravet i den arabiske sangskat, har hun hentet inspiration fra legendariske arabiske sangerinder som Oum Khaltoum, men har også komponeret moderne arabiske popsange. Det, der binder Fatma Zidans brede musikalske repertoire sammen, er, at stort set alle sangene handler om kærlighed - et evigt tilbagevendende tema i arabisk musik.

Fatma Zidan præsenterer en blandet buket af både sine sange og nogle af klassikerne fra de største arabiske divaer. Publikum vil også blive budt på smagsprøver fra hendes 2 seneste udgivelse:

Zaman, hvor det er den klassiske, arabiske musik, der er i centrum.

Ghurba , hvor det er den pop, arabiske musik, der er i centrum.

 

Vinder af Danish Music Award

Fatma Zidans stemme er værdsat og elsket såvel i Danmark som i Mellemøsten. I 2004 blev den arabiske oliesheik Mohamed El amody så tryllebundet af hendes stemme, at han brugte flere tusind kroner for at få én sang produceret, udgivet og opført med Fatma Zidan som solist.

Herhjemme har hun nydt stor anerkendelse for sine to albums Muktalef fra 2008, hvor hun samarbejder med Oriental Mood og Hawel fra 2010. Begge albums er blevet hædret med en Danish Music Award i kategorien Best World Track, ligesom hendes koncerter har fået rosende ordfra anmelderne.

 

Kunstnerisk kamæleon

Fatma Zidan er en alsidig kunstner og hendes stemme spænder ikke kun over flere oktaver, men også over forskellige genrer. Hun har både været fast sanger i Cairos operakor og samarbejdet med flere af Egyptens største popsangere.

Hun er uddannet klassisk harpenist fra konservatoriet i Giza i Egypten, men for 20 år siden valgte hun at stille harpen til side og fokuserer nu på sangkarrieren. Hun har også arbejdet som studiemusiker hos det anerkendte egyptiske Studio AMAR. Her har hun indspillet flere hundrede hits, og derfor er Fatma Zidan en kendt stemme i Mellemøsten.

 

Kærligheden er et musikalsk anker

Selvom hendes musik spænder over flere forskellige genrer inden for den arabiske musik, har de fleste af sangene et til fælles - de handler næsten alle sammen om kærlighed.

Fatma Zidan har oversat en række arabiske sange til dansk. Dermed giver hun danskerne et unikt kig ind i det arabiske tekstunivers og en mulighed for at lære den arabiske kultur bedre at kende.

 

Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: 5. oktober 2019 kl. 20.00 (Baren åbner kl. 19.00 - Dørene til salen åbner 19.45)

Billetpris: 125 kr. + gebyr (Billetsalget stopper 15 min. før showstart)

Pladser: Unummererede siddepladser

Detaljer

Dato:
5. oktober
Tidspunkt:
20:00
Pris:
DKK125
Køb billetter
Begivenhed Kategori:

Sted

Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Plads
Taastrup, 2630 Danmark
+ Google Map
Telefon:
43352770
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk

Arrangør

Taastrup Teater & Musikhus
Telefon:
43352770
E-mail:
billetter@htk.dk
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk

Andet

EVENT ID
79326

VELKOMMEN

TIL MASSER AF KULTUR I DIN KOMMUNE

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

Kulturhusene og Taastrup Teater har mere end 250.000 gæster hvert år og bruges til koncerter, teater, foredrag, undervisning, udstillinger og meget mere. Husene råder over mere end 35 sale og lokaler, som du har mulighed for at booke. Vi skaber oplevelser i nærheden af dig.

Kulturcenter_300x150px-02 taastrup-teater-300-150Lipperts_300x150px Hedehuset_300x150px