Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Dicte & Frederik Vedersø feat. Line Felding

3. april 2019 Kl. 20:00

DKK175

Poetisk som kammermusik - gennemslagskraft som et rockband

Et helt nyt musikalsk samarbejde er på vej ud i landet, når sangeren Dicte og
Frederik Vedersø fra The White Album og The Eclectic Moniker samt cellist og
sanger Line Felding drager ud som trio. Med sig har de en lang række smukke
kompositioner, hvor vægten er lagt på vokalharmonierne og det forfinede
arrangement.

”Vi har hver især altid haft en stor kærlighed til de gennemarbejdede korharmonier
og de storladne melodier, man finder i eksempelvis country- og folkmusikken. Både
Frederik og jeg elsker, at harmonierne kan gå fra det blide og lyse over i det mørke
og dunkle, så vi maler med den store, brede pensel”, fortæller Dicte.

Frederik Vedersø og Dicte mødte hinanden første gang i 2017, da de begge sang til
en række David Bowie-hyldestkoncerter, og de var ikke i tvivl om, at de skulle
arbejde sammen igen. Desuden har både Dicte og Frederik arbejdet med Line
Felding i en række forskellige musikalske konstellationer og var enige om, at hun var
den rette tredjemand med sin fløjlsbløde stemme og sit stilfulde cellospil.

”Det bliver en fantastisk konstellation. Frederik har en eminent stemme, der
bevæger sig fra det glasklare til det mørke med ekstrem flair for smagfulde
harmonier – og så spiller han sofistikeret lækkert guitar.

Med Line Felding har vi den ultimative trio, hvor vi vil servere intimitet, poesi og
groove til publikum. Med andre ord bliver det sange fra det levede liv. Det bliver
gennemsigtigt som kammermusik og med gennemslagskraft som et rockband”, siger
Dicte.

På repertoiret vil der være sange fra både Dictes og Frederik Vedersøs bagkatalog,
men de vil også komponere nyt til trioen og fortolke andres sange.

”Vi holder begge meget af kunstnere som eksempelvis The Beatles, Bon Iver, David
Bowie, Fleetwood Mac, Paul Simon og Neil Young, så vi lader os inspirere af deres
måde at arrangere og komponere på. For os drejer det hele sig om den gode sang
med det smukkest mulige arrangement; nøgenhed og skønhed i samklang med det
rå og forrevne”, siger Frederik Vedersø.

Dicte og Frederik Vedersø er klar med en udgivelse i foråret 2019, der vil indeholde
en velafstemt blanding af de to musikeres musikalske DNA.

 

Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: 3. april 2019 kl. 20.00 (Baren åbner kl. 19.00 – Dørene til salen åbner kl. 19.45)

Billetpris: 175 kr. + gebyr  (Billetsalget stopper 15 min. før showstart)

Pladser: Unummererede siddepladser

Detaljer

Dato:
3. april 2019
Tidspunkt:
20:00
Pris:
DKK175
Køb billetter
Begivenhed Kategori:

Sted

Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Plads
Taastrup, 2630 Danmark
+ Google Map
Telefon:
43352770
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk

Arrangør

Taastrup Teater & Musikhus
Telefon:
43352770
E-mail:
billetter@htk.dk
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk

Andet

EVENT ID
77012

VELKOMMEN

TIL MASSER AF KULTUR I DIN KOMMUNE

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

Kulturhusene og Taastrup Teater har mere end 250.000 gæster hvert år og bruges til koncerter, teater, foredrag, undervisning, udstillinger og meget mere. Husene råder over mere end 35 sale og lokaler, som du har mulighed for at booke. Vi skaber oplevelser i nærheden af dig.

Kulturcenter_300x150px-02 taastrup-teater-300-150Lipperts_300x150px Hedehuset_300x150px